Åkandens sukkerpolitik

Åkandens forældrebestyrelse har vedtaget nedenstående politik for slik og søde sager i Åkanden.

Politikken er vedtaget for at minimere mængden af slik og søde sager i børnenes dagligdag i institutionen og for at sikre, at forældrene har indsigt i, hvad børnene spiser i løbet af dagen i Åkanden.

Slik, flødeboller, is, slikposer, kage og sodavand hører ikke til i Åkanden, hverken i hverdagen eller til fødselsdage i institutionen. Dette gælder også:

·         slik i madpakkerne

·         slik i garderoben, når børnene bliver hentet

Det er almindelig praksis, at forældre, der holder fødselsdage for børnehavebørnene i eget hjem, serverer et lille stykke kage el lign. Vi opfordrer til at det holdes på dette niveau og at børnene ikke får slikposer med tilbage til Åkanden.

Institutionen serverer ved enkelte lejligheder (i.f.m. særlige arrangementer og højtider) en lille frugtis, et stykke chokolade el.lign.